Middag og øjenbryn. Bølgerne går højt.

Kan virkelig godt lide weekender. Hvornår skulle jeg ellers have tid til livets store spørgsmål? Som.. "hvor længe skal det tage, førend jeg har taget mig sammen" og "Hvem ville JEG gerne til Middag Hos?"

(Lang tid.)... (Lasse Rimmer, Farshad Kholghi og Oliver Bjerrehus... Jeg tror ikke jeg behøver forklare)

In other ligegyldige notes. Har plukket øjenbryn. Djævelskab.
Især fordi jeg altid fortryder når jeg har taget det ene – for med mindre jeg vel se evigt mistroisk ud, skal begge vel onduleres.
Læste i et blad, at de ikke skal være tvillinger – nærmere søskende! Jeg vil så nok vove at påstå at øjenbrynsmoderen har haft en affære.

Har dog lært IKKE at falde i ”det ville da være nemmere med et barberblad” fælden. Det er det også. Så slipper man helt for øjenbryn og ansigtsudtryk.

Introduktion?

Ha. Nu med blog.

Er det sådan at man præsenterer sig selv? Jeg mener - hvordan siger man pænt hej til hele internettet? Og er der, ret beset, ikke også kringlekroge man helst ikke ser sig selv præsenteret for?
Ikke at jeg er sart eller sippet, jeg ved bare ikke hvordan man på passende vis hilser på folk der lige er klikket videre fra beskidtetrussertilsalg.dk eller www.lir-i-gummistøvler/truestory-dårligdate.askme

Nå men - afledt af noget seriøs ego-massage og selv-googlende adfærd til aften, endte jeg med at hoppe med på den der ultra-hippe-blog-bølge. På en eller anden måde frygter jeg lidt at jeg er kommet for sent?
Som hende pigen der fik sine Buffalo-sko tilpas sent, til at man var den eneste der rendte rundt og lignede en idiot. Det er trods alt nemmere at bibeholde en eller anden form for falsk coolness-følelse, hvis andre er.. enige.

Til dagligt ejer af to knapt-færdigbagte hunde. Uden jeg sådan har fået dem testet, vil jeg godt sætte en tier på at den ene har massive indlæringsvanskeligheder og den anden ser vist normal ud. Hvis hun var et menneske, ville jeg nok bedst kunne illustrere hende som værende en cecilrygende, kamp-snorkende, fornærmende, lugtende, beton-lebbe-lignende, DF-stemmende, boller-med-tandsmør-spisende utiltalende menneske.
Heldigt for hende, at hun istedet faldt ud som semi-nuttet lillebitte hund.
Ikke at det skal handle om dem, men at eje dem minder mest af alt om at være fuldtids støttepædagog/hjemmevejleder - det tager sin tid.

Jeg ville så gerne være endnu mere sej, og have et fokus område på min blog. Men værende et semi-kedeligt dej-agtigt-sinds menneske, med 37 timers almindelighedsjob (med ikke så almindelige mennesker), gør bare at fokusområder ville resultere i et seriøst lavt antal indlæg.
Nu gør vi det sådan her!